Kattevenlig blodprøvetagning og indsættelse af venflon

At tage blodprøver og lægge permanent venekateter på katte er rutineopgaver inden for dyrlægepraksis. Teknisk set er det også relativt nemt at udføre. Derimod er det ikke altid så let, som vi gerne vil at det skal være, da katten oplever dette, og meget andet, som meget ubehageligt og reagerer derefter. Vi har brug for at håndtere kattens stress og oplevelse af situationen, for at kunne udføre dette på bedst mulige måde og arbejde kattevenligt.

Hvad er fordelene ved at arbejde kattevenligt?

Ved at håndtere katten på en venlig måde sikrer vi, at både katten, ejeren og personalet bliver tilfredse.

For katten betyder det fordele som lavere stressniveauer, at den kan få hjælp med både forebyggende pleje og sygdomsbehandling, mindre risiko for komplikationer og hurtigere bedring.

For ejeren betyder det fordele som større tryghed i, at katten bliver passet godt, lavere stressniveauer, at man føler sig set og hørt, og en større tilbøjelighed til at vende tilbage for fremtidig pleje.

For personalet betyder det fordele som mere effektive arbejdsrutiner, et sikrere arbejdsmiljø med færre skader, bedre behandlingsresultater, og tilbagevendende katteejere med øget tillid.

Læs mere om at arbejde kattevenligt i artiklen Kattevenlig håndtering og pleje – fra konsultation til indlæggelse eller se webinaret Den kattevenlige konsultation og Den kattevenlige staldafdeling.

Indvirkning på det fysiologiske

Hvis vi starter med at se på katten som helhed, og hvorfor den overhovedet er hos dyrlægen, så er der med stor sandsynlighed mistanke om sygdom, fordi der skal tages en blodprøve eller lægges en PVK. En stresset kat påvirkes fysiologisk på en måde, der kan gøre, at dette vigtige prøveresultat kan blive misvisende. Forhøjede glukoseniveauer, ændrede laktatværdier og stressrelaterede ændringer i blodbilledet er velkendte effekter.

Vi skal derfor sørge for ikke at stresse katten mere end nødvendigt, så vi ikke påvirker dens velbefindende lige nu, men også på længere sigt, da det kan føre til et dårligere beslutningsgrundlag og potentielt forkerte vurderinger. Vi risikerer også at forårsage stikskader, både på katten, ejeren og personalet, og selve proceduren bliver selvfølgelig mere besværlig.

Hvordan gør vi så dette i praksis?

Miljøet påvirker

Alt arbejde starter med klinikmiljøet. En rolig, forudsigelig omgivelse uden stressende stimuli gør en mærkbar forskel allerede før katten begynder at blive håndteret. Dæmpet lys, minimal støj som hundegøen og klingende kliniktelefoner, at det er fri for lugte fra hunde og andre katte samt en skridsikker overflade på undersøgelsesbordet er med til, at katten føler sig mere tryg.

Hvis I derudover kan have udsigtsposter som hylder på væggen, så katten kan kigge ud, og gemmesteder som katte-igloer eller papkasser, så katten kan gemme sig (uden at det bliver svært at nå ind til den uden ballade), får I bonuspoint!

Syntetiske feromoner som Feliway i adapter og spray er at foretrække, hvis de er tilgængelige, men vi må heller ikke glemme at sørge for, at omgivelserne er rene og fri for tidligere dyrs feromoner og lugte.

Glem ikke tiden

En ofte overset faktor er tid. Måske ikke vores egen planlagte bookingtid, men den tid det tager mellem trinene for katten. For eksempel reducerer det ventetiden i en sårbar situation at have alle materialer klar inde i rummet og inden katten får lov at komme ud af sin transportkasse. Mange katte oplever også mindre stress, hvis de får lov til at blive i transportkassen så længe som muligt, og helst selv vælge, hvornår de vil ud, i stedet for straks at blive løftet op på et undersøgelsesbord.

At ”skynde sig langsomt” er en god måde at tænke på med hensyn til katte. Vi skal ikke stresse og forsøge at gøre tingene for hurtigt, så de bliver pressede, men nogle gange er det vigtigt, at vi er lidt hurtige, så de ikke når at kede sig. Hvis vi er stressede, mærker de det også på vores kropssprog, så tag en dyb indånding, før du begynder at håndtere din kattepatient.

Den vigtige håndtering

Når det kommer til selve håndteringen, er det nemt at falde i fælden med at forsøge at kontrollere situationen med magt. I praksis giver det oftest den modsatte effekt eller i værste fald en kat, der reagerer med apati eller indlært hjælpeløshed. En kat, der føler sig fastholdt på en ubehagelig måde, eskalerer hurtigt sin adfærd, kan handle beskyttende og begynder at forsvare sig.

God håndtering handler mere om præcision, timing og at arbejde med katten frem for imod den. At holde katten tæt på kroppen uden at klemme og bruge simple midler som et håndklæde, til at vikle om katten efter behov kan give stabilitet uden at øge stressen. Lad gerne katten gemme sig, hvis den vil. Det er også tydeligt, at kompetencen og håndelaget hos den, der holder katten, ofte er afgørende; en rolig og erfaren assistent kan gøre hele forskellen mellem en smidig procedure og en konfliktfyldt situation. Det kræver en vis form for føjelighed, men alligevel, at man er bestemt og tydelig.

Ting, som I virkelig bør undgå, er at tage katten i nakkeskindet (såkaldt ”scruffing”), at bruge klemmer i nakkeskindet (såkaldt ”clipnosis”), tvangsholdning og andet udstyr som katteposer, handsker, mundkurve, net, slynger med mere.

Valg af vene

Valget af vene er et område, hvor ”sådan har vi altid gjort” desværre nogle gange kommer før at tænke over, hvad der egentlig er bedst i den specifikke situation. Der er en tendens til at se visse vener som ”standardvalg”, men i virkeligheden bør valget styres af, hvad der giver mindst stress for den aktuelle patient, og har størst sandsynlighed for at lykkes hurtigt.

Prøvetagning fra jugularvenen føles nogle gange mere invasiv, men når det udføres korrekt, går det ofte både hurtigere og er mindre stressende end gentagne forsøg i perifere kar. Vena Cephalica (forsiden af forbenet) er velegnet til kanyleindsættelse, men kan kræve mere fastholdelse, og katten kan opleve, at man trækker i benet. Vena Saphena (indersiden af bagbenet) er et værdifuldt alternativ, især hos katte, der reagerer negativt på, at man er tæt på ansigtet eller rører ved forbenene, og fungerer særlig godt, hvis man lader katten ligge semilateral (på brystet med bagbenene til siden).

Konklusionen er ganske enkelt, at fleksibilitet og situationsfornemmelse er vigtigere end konsekvent at gøre ”som man plejer”.

Valg af prøvetagningsudstyr

Det er forskelligt, hvad man føler sig komfortabel med af prøvetagningsudstyr og redskaber, så der må man prøve sig frem. Husk dog at tilpasse kanylestørrelsen efter kattens størrelse og dens vener, så blodet flyder godt, men uden at kanylen er ”unødigt” grov, så det gør mere ondt end nødvendigt.

Du kan også vælge at stikke åbne eller med såkaldte lukkede systemer, hvor blodet trækkes ud med vakuum. Dette vakuum kan nogle gange være ret kraftigt for nogle mindre patienter, så lav en afvejning af, hvad der fungerer bedst for katten foran dig.

Når man indsætter venekateteret, fastgør man derefter dette med tape, og her kan man tænke, at det permanente venekateter skal stabiliseres og sidde korrekt, men at man ikke bruger så meget tape, at det bliver svært for katten, når det skal fjernes, eller at tapen staser poten/benet. Det samme gælder for eventuelt dækkende bandage, der også anvendes.

Hvad der skal bruges for at tage en blodprøve eller lægge en venflon

• Rene handsker og rene hænder
• Åben kanyle/butterflykanyle med vakuumsæt/permanent venekateter med eller uden vakuumsæt
• Eventuel NaCl og sprøjte til at teste venekateteret
• Tape til at fiksere og elastisk bandage til at beskytte venekateteret eller et ”plaster” (tape eller elastisk bandage med kompres) til at stoppe blodgennemstrømningen ved blodprøvetagning
• Stase eller hjælp til håndstase fra en god assistent
• Støjsvag barbermaskine
• Kompres med klorhexidinsprit
• Eventuelle blodprøverør

Fremgangsmåde i korte træk

• Klip med barbermaskinen over den valgte vene
• Du kan med fordel påføre lokalbedøvelse (f.eks. EMLA-creme) og lade det virke
• Få hjælp fra en god assistent til at holde og eventuelt stase, ellers brug en stase
• Brug handsker
• Rengør området med klorhexidinsprit og lad det virke
• Indsæt venekateter eller kanyle med en glidende bevægelse og fyld dit blodprøverør, og fiksér det derefter med tape
• Slip stasen på det rette tidspunkt (før nålen tages ud under blodprøvetagningen eller før mandrinen tages ud og venflonproppen skrues på venekateteret)
• Hvis der er indsat et venflon, bør det testes med saltvandsopløsning efter fiksering, og derefter påføres en dækkende forbinding som beskyttelse
• Når man tager blodprøver, bør der sættes plaster på efter prøvetagning

Tips til blodprøver og indsættelse af venekateter

Det er altid godt at arbejde metodisk, og det kan gøre det lettere at forberede sig, så man har alt klar. Det kan også være en idé at åbne eventuelle raslende pakker på forhånd, da de kan lyde ubehageligt for katten.

Lokalbedøvelse er også et undervurderet hjælpemiddel og kan hjælpe de mere stikfølsomme katte. Det kræver dog lidt forberedelse og tid, så det når at virke, men det kan være det værd, hvis katten reagerer mest på selve stikket og ikke på håndteringen eller andre dele af blodprøvetagningen/indsættelsen af pvk.

Glem heller ikke, eller føl at sedering er et nederlag. Se det som et hjælpemiddel, vi burde bruge oftere, da mange katte finder dette meget stressende og ville sætte pris på at slippe for ubehaget. Hvis katten allerede er meget stresset, er det sjældent forsvarligt at forsøge at ”tvinge” proceduren igennem. I disse situationer kan man være nødt til at afbryde og tage prøven på et andet tidspunkt, og forberede med beroligelse derhjemme før, og/eller give sedering med det samme ved ankomst.

Når sedering anvendes korrekt, kan det resultere i en mere human oplevelse for katten, et sikrere arbejdsmiljø for personalet og en højere medicinsk kvalitet. At træffe beslutninger om sedering rettidigt er derfor mere et udtryk for erfaring og god dømmekraft end det modsatte.

Når tingene ikke går som planlagt

Nogle gange går tingene ikke præcis som planlagt, og det kan skyldes forskellige ting.

Det er vigtigt, at vi ikke bliver ved med at omdirigere og prøve igen og igen, når tingene ikke fungerer. Det er let at sige, men planlæg at få succes med et stik uden at skulle omdirigere, og afbryd hellere og gør det om eller planlæg anderledes, hvis noget andet forårsager problemet.

Nogle gange kan det være værd, at en anden prøver at tage blodprøven/lægge venekateteret blot af psykologiske årsager.

Som sagt, glem ikke sedering, og at det kan være bedre at lave en ny plan og gøre det lige fra starten på en anden dag, hvor katten ikke har været undersøgt før.

Samlet set handler kattevenlig blodprøvetagning og indsættelse af venekateter om et skift i perspektiv. Fokus skifter fra blot at udføre ét trin til at optimere hele situationen omkring det. Klinikker, der arbejder metodisk med dette, gennem uddannelse, tilpassede rutiner og bevidst design af klinikmiljøet, opnår ikke kun bedre dyrevelfærd, men også mere pålidelige testresultater, færre komplikationer og et mere sikkert arbejdsmiljø.