Drægtighed og fødsel er naturlige forløb, som, når alt er som bedst, ikke kræver nogen indgriben fra opdrætter eller dyrlæge. De gange, det ikke helt fungerer som det skal, i ca. 15 % af fødslerne, er det lettere at rette op på, jo mere information man har om drægtigheden.
Forberedelse inden parring
Allerede før tæven parres, skal man ofte foretage helbredstjek og tage prøver, ofte DNA-prøver. Det er raceklubben hos SKK (svensk kennelklub), der afgør, hvilke undersøgelser der er relevante. Når det gælder DNA-prøver, kræves det nogle gange, at en dyrlæge tager prøven for at bekræfte, at den er fra det rette individ. Det er umuligt for dyrlægen at holde sig opdateret om alle de forskellige DNA-prøvers relevans, den del må dyreejeren tage sig af.
Tæven bør også have aktuelle vaccinationer, så hun kan give antistoffer til sine hvalpe via råmælken. Tæven bør være i perfekt huld, hverken slankekur eller overfodring er passende under drægtigheden. Dyrevelfærdsloven (i henhold til Svensk lovgivning) forbyder avl på tæver under 18 måneders alderen. Risikoen for komplikationer under drægtighed og fødsel stiger ved 6-årsalderen. Efter 7-årsalderen kræves der en dyrlægeattest på, at hun er i stand til at klare en drægtighed.
Parring og beregning af fødsel
Der tages progesteronprøver på ca. halvdelen af alle tæver i forbindelse med parring. Lykkes det at fastslå ægløsningsdagen, er den bedste parringsdag to dage senere, og fødslen ni uger senere (+/- 2 dage). Når man spekulerer på, om det er for sent at parre tæven, giver en vaginal cytologi ofte et bedre svar end en progesteronværdi, da det varierer meget, hvor højt værdien stiger hos forskellige tæver.
Foder og ernæring
Det er vigtigt, at tæven får et foder af høj kvalitet under drægtigheden. Giver man råt foder (BARF), skal man være opmærksom på risikoen for, at foderet kan indeholde både abortfremkaldende og resistente bakterier, der kan skabe problemer, hvis tæven skulle have brug for antibiotikabehandling.
Vaccination mod herpes
Hundens herpesvirus kan forårsage, at hvalpene dør, hvis tæven smittes under drægtigheden. Smitten er almindelig, men det er mindre almindeligt, at det rammer under den periode, hvor det kan forårsage dødsfald hos hvalpene. Der findes en vaccine mod herpes, som virker ved at få tæven til at danne antistoffer mod herpes, som vil være til stede i hendes mælk. Vaccinen gives kun til drægtige tæver og beskytter ikke tæven mod smitte, kun hvalpene. Vaccinen gives i to doser, én i forbindelse med parring og én kort før fødslen.
Diagnosticering under drægtigheden
Den bedste måde at fastslå, om tæven er drægtig, er ved en ultralydsscanning. Det gøres optimalt på dag 25, hvor fostersækkene er runde og lette at måle. I referencerne findes en artikel med formler til at beregne fødselsdatoen ved hjælp af ultralyd. Man skal være omhyggelig med ikke at udføre undersøgelsen for tidligt, da man ellers kan overse en drægtighed. Det tager 14 dage for de befrugtede æg at vandre ned i livmoderen og sætte sig fast. Man bør heller ikke lægge for meget vægt på at tælle antallet af fostersække, da resorptioner er almindelige også længere fremme i drægtigheden. Hvis tæven skulle resorbere alle sine fostre og gå tom, er det en stor fordel at vide, at hun blev drægtig, men ikke kunne fastholde drægtigheden.
For sikkert at fastslå antallet af fostre er det bedst at lave en røntgenundersøgelse senere i drægtigheden. Fostrenes skelet begynder at vise sig omkring dag 45, men beregningen bliver meget mere sikker, hvis billedet tages senere i drægtigheden. Det er værd at sørge for, at tæven er godt forberedt til røntgen. Hun skal være ny luftet og ikke have spist for nylig. Materiale i mave/tarmkanalen kan skjule hvalpe og føre til fejldiagnose. En død hvalp kan også se overraskende normal ud på røntgen, men kan ikke genkendes som hvalp, når den først kommer ud. En meget vigtig del af fosterrøntgen er at fange de tilfælde, hvor en større hund er drægtig med kun én hvalp, da det nogle gange kan fører til, at fødslen ikke kommer i gang på normal vis. Her er det uvurderligt at have en beregnet fødselsdato, så man kan udføre et kejsersnit, før hvalpen er død.
Særlige hensyn
Små hunde får forholdsmæssigt større hvalpe end store hunde, og de kan nogle gange have det besværligt i de sidste dage af drægtigheden. De kan have svært ved at spise og holde på urinen. Det er naturligvis vigtigt at sørge for, at de alligevel får tilstrækkelig energi til at klare deres fødsel.
Hvis en tæve bliver syg under drægtigheden, er det vigtigt også at tænke på, at det kan skyldes sygdomme, der ikke har noget med drægtigheden at gøre, men som blot tilfældigvis bryder ud på det tidspunkt.
Fysiologiske forandringer og komplikationer
Drægtighed er en tilstand, der ændrer meget i kroppen. I tævens blod ses en fysiologisk anæmi, da hun får en større blodvolumen. Blodet er hyperkoagulabelt. Drægtigheden er en inflammatorisk tilstand, og CRP bliver forhøjet.
En frygtet tilstand er drægtighedsdiabetes, hvor tæven udvikler insulinresistens under påvirkning af progesteron. Tæven kan have behov for insulinbehandling frem til fødslen.
Drægtighedstoksikose er sjælden og skyldes oftest suboptimal fodring. Tæven får forhøjede leverværdier og ketonuri.
Lægemidler under drægtigheden
Hvis tæven skal behandles med lægemidler under drægtigheden, skal man være opmærksom på, at man også behandler hendes hvalpe. I den allerførste tid beskyttes embryoet ikke af en placenta, men svømmer i en væske, der ligner tævens plasma.
Fostrene er mest følsomme over for misdannelser i det første trimester, hvor organerne anlægges. Også tævens absorption og metabolisme af lægemidler er ændret under drægtigheden. Det er svært at ekstrapolere data fra andre dyrearter, da placentaerne er forskellige.
Antibiotika:
betalaktamantibiotika betragtes som sikre under drægtighed. I betalaktamgruppen indgår f.eks. amoxicillin, som ofte er førstevalg. Også makrolider og linkosamider kan anvendes. Hvis andre typer af antibiotika er nødvendige, må man lave en risiko/nytte vurdering.
Smertelindring:
Er der behov for smertelindring, anbefales opioider.
Ormekur:
Ormekur med fenbendazol kan gives fra dag 40 og frem til 14 dage efter fødslen. En tæve, der på et tidspunkt er blevet inficeret med spoleorm, har hvilende larver i sin krop, der vil migrere til hvalpene i livmoderen og findes i mælken.
Mineraler og kosttilskud
Kalkmangel kan forekomme under drægtighed og laktation. Det kan ikke forebygges ved ekstra kalciumtilskud under drægtigheden. Foderet skal indeholde korrekt kalciumindhold og kalcium/fosforbalance.
Tilskud af folsyre kan reducere forekomsten af ganespalte hos hvalpe af racer med høj forekomst af denne defekt. Tilskuddet skal i så fald gives fra løbetidens begyndelse, da det er en defekt, der opstår tidligt.
Tæver, der bliver kraftigt utilpasse og får kvalme under drægtigheden, kan behandles med metoclopramid.
Referencer
- Rebuelto M, Loza M E: Antibiotic Treatment of Dogs and Cats during Pregnancy, Veterinary Medicine International, vol 2010, doi:10.4061/2010/385640
- Lopate C: Estimation of gestational age and assessment of canine fetal maturation using radiology and ultrasonography: A review. Theriogenology 70 (2008) 397-402
- Holst, B S et al: Inflammatory changes during canine pregnancy. Theriogenology 125 (2019), 285-292.
- Bonnevie A et al: Staying Alive: a questionnaire study on pregnancy outcome and pre-weaning puppy health in Swedish dogs. Theriogenology 2026 Apr 1:254:117814.
- Fontaine E: Food intake and Nutrition During Pregnancy, Lactation and Weaning in the Dam and Offspring. Reprod Dom Anim 47 (suppl 6), 326-330.